Søren
Korshøj har i en årrække været en af de mest banebrydende
musikere, sangere og sangskriver på den danske folkscene, blandt andet
med den superaktuelle gruppe Instinkt. (4x DMA winner 2003)
Ved siden af sit orkesterarbejde har han altid komponeret og sunget sine
egne sange solo. Men først nu har det været muligt for ham
at udgive denne perlerække af sange.
Nærmest Næsten Nøgen Som han siger er denne CD
næsten nøgen - kun hans sange, hans stemme og hans guitar.
Unikt set i lyset af den ellers så mangfoldige vifte af muligheder
og generelt brug af alskens kunstige effekter og virkemidler.
Det gør denne CD ægte og personlig - en varm historiefortælling.
"Danske visesangere
og sangskrivere er et truet folkefærd.
Derfor bliver jeg altid glad, når en ny sanger/sangskriver dukker
op på den danske visescene.
Søren Korshøj er ganske vist ikke noget ubeskrevet blad.
Han er især kendt som den sprælske spillemand i "Kætterkvartet",
i dag opleves hans veloplagte violinspil udfolde sig i gruppen "Instinkt."
Søren Korshøj er en flittig tekstforfatter og komponist,
som har skrevet både tekst og musik
til finurlige sange som "Både til de få og de mange",
"Vi ku' leg' en lille leg", "Morfars motorcykel mazurka"
og den kåde "Hegnhopperen".
På sin første solo-CD har han taget skridtet fuldt ud og
lavet en decideret viseplade.
Teksterne er i fokus, kun indrammet af Søren Korshøjs afdæmpede
guitarspil. Viserne har også fået en lidt anden drejning,
mere indadvendt, men overvejende livsglad eftertænksomhed. Naturen
og kærligheden spiller en stor rolle i Korshøjs lyriske univers,
men han har nu ikke helt afskrevet humoren, hvilket bl.a. fremgår
af "Balladen om tykke Hansen", samt af et par af sangene fra
tiden med Kætter Kvartet, her i nye vise-versioner.
Selv siger Søren, at han glæder sig til at komme ud og præsentere
viserne live alene med sin guitar, men også til at fortælle
historier imellem viserne..
Det er vi mange, der glæder os til".
( Søren Chr. Kirkegaard)
CD'en er produceret af Palle Aarslev
Udgivet af GO' Danish Folk Music