|
DK/UK
Langt fra ”Polkaland” til Yderland?
Carl Erik Lundgaard har sammen med Poul Lendal og Keld Nørgaard i orkestret Lang Linken spillet traditionel balmusik i snart 40 år. Om nogen har de forstået at levere polkaer, valse, kredsdanse, turdanse og hele pivetøjet, til en stor sammenhængende dynamisk helhed for dansere.
Carl Erik Lundgaard med Lang Linken er som sådan en af de mest skattede institutioner og orkestre i den traditionelle levende danske folkemusikscene.
Carl Erik Lundgaard har med CD’en Yderland valgt at fokusere alene på musikken, sine egne kompositioner og arrangementer. Han frigør sig fra dansearrangementerne og boltret sig med nye sammensætninger af instrumenter og spillekammerater fra andre musikgenrer.
Hans traditionelle spillemåde og virkemidler er dog fortsat intakt.
Melotron, ”Strawberry Fields Forever”, Savage Rose og jazzmusikere
Umiddelbart lyder det til at være en uhomogen størrelse. Men Carl Erik Lundgaard ser mulighederne.
Palle Hjorth fra Savage Rose spiller på bl.a. Hamondorgel og så Melotronen, det lille elektriske orgellignende instrument der henfører direkte til The Beatles og ”Strawberry Fields Forever”.
”Den kan udtrykke den samme slags stemning, som en bratsch kan. Jeg bliver rystet, når jeg udsættes for den. Drømmestof. Den kan give det runde og det bløde form, så man husker lettelsen efter gråd” (Carl Erik Lundgaard)
Christoffer S. Møller, Kristian Karottki, Christian Frank, Jacob Frandsen og Søren Bebe er ganske kendt fra jazzmiljøet.
Mange sider af jazz- og folkemusik har berøring, - og hvis de ikke allerede har det, får de det.
YDERLAND er et gammelt sted, man kun kan komme til ad nye veje.
Digte og historier
”Historierne har under hele processen været en inspiration og grundtone både for mig og de andre musikere. Der er ikke tale om programmusik, men musikken er udløst af noget, som vi prøver at nærme os.
Digtene er et forsøg på poetisk fokusering. Det ligger ikke særlig langt fra at komponere. Jeg har imidlertid meget lettere adgang til tonernes sprog end til sprogets toner, men det virker forløsende at arbejde med begge former” (Carl Erik Lundgaard)
Carl Erik Lundgaard: Diatonisk harmonika (Diatonic accordion)Kromatisk harmonika (Chromatic accordion)
Mads Riishede:
Bas (Bass)Akustisk & elguitar (Acoustic and electric guitars), Shaker, Tambourin (Tambourine)
Søren Bebe: Würlitzer
Christian Frank: Elguitar (Electric guitar)
Palle Hjort: Hammondorgel (Hammond Organ), Trædeorgel (Harmonium) Mellotron (Mellotron)
Klaver (Piano)
Kristian Karottki:Trommer (Drums),Tambourin (Tambourine,) Shaker (Shaker)
Hal Parfitt-Murray: Violin (Violin), Bratsch (Viola)
Jacob Frandsen: Spansk guitar (Nylon stringed guitar,)Akustisk guitar (Acoustic guitar)
Keld Nørgaard: Humle (Dulcimer) & saz
Mikkel Rørbæk: Elguitar (Electric guitar), Hawaiiguitar (Hawaiian guitar),Akustisk guitar (Acoustic guitar)
Christoffer S. Møller: Würlitzer
Harald Haugaard: Violin
1. Jens Mynsters Chance (Carl Erik Lundgaard)
2. Fridafred (Carl Erik Lundgaard)
3. Solpols (Carl Erik Lundgaard)
4. Polonaise/Svøpsk (trad/arr. Mads Riishede/Carl Erik Lundgaard)
5. Halsscottish (Hal Parfitt-Murray/Carl Erik Lundgaard)
6. Macværk (Carl Erik Lundgaard)
7. Peter van Maarens Scottish (Carl Erik Lundgaard)
8. Kældermusik part 1 (Carl Erik Lundgaard)
9. Kældermusik part 2 (Carl Erik Lundgaard)
10. Valsen til Sofie (Carl Erik Lundgaard)
11. Mørkviolet (Carl Erik Lundgaard)
12. Første Brudestykke (trad/arr. Mads Riishede/Carl Erik Lundgaard)
13. Kirstens (Carl Erik Lundgaard)
14. Valsen til Christine (Carl Erik Lundgaard)
YDERLAND er resultatet af et langvarigt, intenst og udfordrende samarbejde med produceren og musikeren Mads Riishede. Min store tak til Mads Riishede for hans engagement, vedholdenhed, overblik og lyst til at være min ven.
En stor tak til de fremragende musikere, som stødte til med en kreativ og inspirerende indsats. Tak til Christine Lundgaard, Torben Sminge, Hal Parfitt-Murray, Jacob Frandsen, Dorrit Aagaard, Jacob Lundgaard, Niels Nyholm, Palle Hjort, Karina Anne Andersen, Nana Himmelstrup og Sofie Aagaard.
Carl Erik Lundgaard
Yderland is the result of a long lasting, intense and challenging partnership with producer and musician Mads Riishede. Many thousand thanks to Mads Riishede for his enthusiasm, stamina, ability to see the bigger picture and his wanting to be my friend.
Many thanks to the brilliant musicians for their creative and inspiring input.
Thank you to Christine Lundgaard, Torben Sminge, Hal Parfitt-Murray, Jacob Frandsen, Dorrit Aagaard, Jacob Lundgaard, Niels Nyholm, Palle Hjort, Karina Anne Andersen, Nana Himmelstrup og Sofie Aagaard.
Produced by Mads Riishede, all arr. by Mads Riishede/Carl Erik Lundgaard
- except “Kældermusik”, arr. by Mads Riishede, Carl Erik Lundgaard and Palle Hjort
Recorded by Mads Riishede and Jakob Frandsen, recorded at Yderland and Svinefryd Lyd
Mixed by Torben Sminge and Mads Riishede, mastered by Torben Sminge
Cover by Christine Lundgaard, photos by Niels Nyholm & Christine Lundgaard
Translation by Hal Parfitt-Murray.
Read the stories behind and find the written music:
www.carleriklundgaard.dk, phone +4564761734/+4521704734, mail: ce@cemusik.dk
Booking: Lis Kildegaard, www.KildegaardKultur.dk, mail: booking@KildegaardKultur.dk,
phone: (+45)24442462 / (+45)86228238
Udgivet med støtte fra DJBFA og KODA.
Mere information på www.carleriklundgaard.dk
Label: GO’ Danish Folk Music
Distribution og forhandling: Danmark via GDC A/S.
Historier og baggrund (af Carl Erik Lundgaard ):
Er der langt fra ”Polkaland” til Yderland?
Nej men jo!
Når man spiller et traditionel dansk bal med polka, vals, kredsdanse, turdanse og hele pivetøjet, er det en stor udfordring at få det til at blive til en stor sammenhængende, dynamisk helhed. Vi taler om et forløb på måske 4 timer.
I gruppen Lang Linken, hvor jeg sammen med Poul Lendal og Keld Nørgaard har spillet traditionel balmusik i snart 40 år, har vi konturerne af en form i baghovedet, inden vi starter. Det ene bal udvikler sig herefter forskelligt fra gang til gang. Det skyldes mange ting: Hvor i landet er vi? Hvem er danserne? Hvordan er lokalet? Hvordan er vores humør? osv. osv. Vi improviserer altså på stedet inden for en form for ramme, hvad angår forløbet. Bal- og spilletraditon er en gave, som vi forholder os til ved både at følge den og tilføje nyt til den.
Hvad angår den enkelte melodi foregår det samme. Vi ved ikke helt, hvordan den vil blive spillet, når vi starter på den, men vi tager afsæt i traditionen, som er med til at angive tempo, rytme, længde etc. Meget udvikler sig i samarbejde med dem på gulvet. Vi spiller en historie, og ændrer hele tiden på historien, alt efter hvem vi spiller for. Der ligger altid en historie bag, og som årene går, kæder der sig flere og flere historier på. En dansemelodi har selvfølgelig en dansefunktion, den skal spilles som musik til kroppen med det rigtige glid og det rigtige tempo. En dansemelodi er også en spillet historie baseret på tradition, fortalt lige nu og her af dig. En fantastisk situation at få lov til at sidde midt i.
I Yderland er det alene musikken og historierne, billederne og følelserne der er i focus. Vi arbejder og spiller i en umiddelbar langt større frihed. Det kropslige er mere i baggrunden, det arrangementsmæssige mere i forgrunden.
I Yderland koncentrerer vi os alene om at spille musikken for at give en musikalsk oplevelse. Det har vi til gengæld arbejdet intenst i dybden med. Det musikalske sprog er langt bredere, vi bruger lige nøjagtig de virkemidler vi har lyst til.
Min spillemåde, mine virkemidler er i allerhøjeste grad udviklet i traditionel musik, hvor jeg altid har lagt meget vægt på at kunne skabe en tone, give den enkelte tone lige den karakter den skal have. Sådan er det også i Yderland.
Så nej men jo!
Om Tradition
CD’en YDERLAND er en konkretisering af mit syn på og arbejde med tradition gennem mit mangeårige virke som professionel musiker i den danske folkemusikverden.
Jeg opfatter tradition som en linje med to helt udefinerbare ender. Traditionslinjens ene ende ligger tilbage i fjerne tider. På sin vej op gennem tiderne er linjen blevet berørt, udfordret, opladet og ført videre. Traditionens anden ende er her og nu, du tilfører dit eget drama, dine egne følelser og oplevelser, traditionen bliver klangbund og medskaber af dit eget udtryk. Hvis man ikke tilfører dette til traditionen, vil den efterhånden tørre ind og visne.
YDERLAND har samlet et hav af musikalske erfaringer, personlige oplevelser og stærke følelser. I et tæt og langvarigt samarbejde har jeg og produceren og musikeren Mads Riishede på basis af mine kompositioner skabt et musikalsk univers af uhørt fortælleglæde. Sammen med nogle af tidens bedste danske musikere indenfor folk, jazz og rock har vi skabt et tidløst album med musik, som får fortid og nutid til at smelte sammen, som virtuost fortæller om glæde og sorg, om lys og mørke.
Tradition når den er en levende kraft og ikke en død sild.
Hvorfor er der hammondorgel og melotron med på YDERLAND?
Begge de nævnte instrumenter spilles af Palle Hjorth, som nu er kendt som hammondorgelspiller i bl. a. Savage Rose. Palle Hjorth er indbegrebet af musikalitet, lige meget hvad han spiller på.
Alle medvirkende instrumenter er repræsenteret for at give deres specielle bidrag til at udtrykke den samlede lyd og stemning, nøjagtig som vi ønskede den.
Melotronen er et lille elektrisk orgellignende instrument, som har en helt særlig tone. Den fører direkte tilbage til ”Strawberry Fields Forever” med The Beatles. Den kan udtrykke den samme slags stemning, som en bratsch kan. Jeg bliver rystet, når jeg udsættes for den. Drømmestof. Den kan give det runde og det bløde form, så man husker lettelsen efter gråd.
Hammondorgel er jo, når Palle spiller, en melodibærende rytmeboks i helt ekstrem grad, og den klæder, ligesom melotron, harmonika rigtig godt.
Hvad rolle spiller digte og historier?
Både i CD-bookletten og især på HYPERLINK "http://www.carleriklundgaard.dk" www.carleriklundgaard.dk spiller såvel digte som historier en stor rolle for mig. Man kan selvfølgelig bare lytte til CD’en.
Historierne har under hele processen været en inspiration til sanserne, en stemningsgiver og grundtone både for mig og de andre musikere. Der er ikke tale om programmusik, men musikken er udløst af noget, som vi prøver at nærme os.
Digtene er et forsøg på poetisk focusering. Det ligger ikke særlig langt fra at komponere. Jeg har imidlertid meget lettere adgang til tonernes sprog end til sprogets toner, men det virker forløsende at arbejde med begge former.
Vi havde problemer med at få nummeret ”Kældermusik” til at fungere. Jeg gik udenfor og skrev digtet i den hensigt at bruge det som en integreret del af optagelsen. Dette satte gang i en stor ændring af musikken, som bare blev bedre og bedre. Til slut slettede vi digtene som en direkte del af musikken. Men digtene er alligevel stadig en del af musikken.
Når musikken inden så længe skal spilles live af LUNDGAARDS BAND, vil både digte og historier blive del af koncertmaterialet.
Hvorfor er der jazzmusikere med?
Christoffer S. Møller, Kristian Karottki, Christian Frank, Jacob Frandsen og Søren Bebe er ganske rigtigt kendt fra jazzmiljøet. Ingen er jo kendt nogetsteds fra, hvis de ikke er gode, og disse fem musikere er ekstremt gode til at spille og udtrykke sig. Teknisk er de fremragende, og udtryksmæssigt er de også i særklasse.
Mange sider af jazz- og folkemusik har berøring, og hvis de ikke har det, kan de få det. YDERLAND er et gammelt sted, man kun kan komme til ad nye veje.
Jazz som dansemusik, eller ihvert fald musik til kroppen, har enorm stor berøring med traditionel spillemandsmusik, som jeg jo elsker højt. At spille til dans, hvor krop og musik i mange timer flyder sammen i fælles puls, er for mig en tilstand af lykke.
Hvadenten man spiller jazz- eller folkemusik focuser man på at skabe en tone. Det er ikke noget selvfølgeligt. At skabe en tone, så den kan gå ind i en større sammenhæng og udtrykke lige netop det der skal til, er en udfordring i al musik.
Jazz- og folkemusik benytter sig meget af det improvisative. Hvad enten man spiller egne eller andres kompositioner, eller læner sig op af tradition, gælder det om for en stor dels vedkommende at gøre det til sit eget. Udtrykke sig selv i dette øjeblik.
Der er al mulig god grund til at jazz- og folkemusikere leger med hinanden.
Hvorfor bruge producer, når det "bare" er en folkemusik CD.
Det er ikke bare en folkemusik CD, det er en CD som musikalsk fortæller om livet i Danmark set med mine øjne og øren.
Mads Riishede er producer (og bassist) på YDERLAND, fordi han og jeg gennem lange køkkenbordssamtaler fandt ud af, at vi i vores forskellighed komplementerer hinanden, og vi har tilfælles en forkærlighed for både at ville bestemme og at ville lytte.
Den dialog besluttede vi at videreføre ved at lave en CD med min musik og med Mads som egentlig producer med bestemmeret.
At være producer kræver at man har musikalitet, indsigt, indføling, erfaring, holdning, stædighed, åbenhed og beslutningskraft. Sådan er det med Mads. Min musik blev udfordret, omformet, splittet ad og samlet igen. Ideerne blev gjort til virkelighed ved at invitere de mest spændende og udtryksfulde musikere indenfor.
Melodierne, følelserne og billederne er grundstoffet, produceren forløser det, musikerne spiller det, så det bliver til musikalske historier fra Danmark. En kreativ dialog!
Carl Erik Lundgaard.
|